Bygge og anlægsbranchen har i årevis skreget efter kvalificeret arbejdskraft. De manglende hænder kunne komme fra de unge, men færre og færre vælger at tage en håndværksmæssig uddannelse. Årsagen kan skyldes unges forvrængede syn på branchen

af Louisa Mortensen

Danmark mangler faglært arbejdskraft. Ifølge tal fra Danmarks Statistik manglede 32 procent af virksomhederne inden for byggeri og anlæg medarbejdere i november måned. Forskellige fremskrivninger peger på, at det danske arbejdsmarked kommer til at mangle tusindvis af faglærte i fremtiden.

En ny minianalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kunne i november præsentere, hvorfor de unge, som overvejede at tage en erhvervsuddannelse alligevel, valgte den fra for at tage en videregående uddannelse.

”En oplevelse af, at arbejdsvilkårene for erhvervsuddannede ikke er gode nok” slås fast som en grund til, at erhvervsuddannelsen blev fravalgt, og ligeså ”en oplevelse af, at lønnen blandt erhverv uddannede er for lav.”

Det skal nævnes, at analysen udelukkende centrerer sig om personer, der er optaget på en videregående uddannelse, og som også har overvejet at tage en erhvervsuddannelse.

Ry og rygte

Marie Seliger, som er seniorkonsulent på EVA, fortæller, at de unge som de taler med gennem evalueringsinstituttet, har nogle forældede forestillinger om de forskellige håndværksfag.

”Hvis man eksempelvis skal være smed, så tror de nærmest, man står og slår med en hammer ud over åben ild og laver hestesko. Og det er jo ikke det, man laver som, smed længere,” siger Marie Seliger.

Desuden fortæller Marie Seliger, at de gennem deres undersøgelser ofte kan se, at de unge har forestillinger om dårlige arbejdsvilkår og lav løn i forbindelse med håndværkerfaget.

”Vi ved ikke, hvorfor de unge har disse forestillinger. Vi ved, at lønnen ikke er speciel dårlig, og arbejdsvilkårene har også ændret sig enormt meget gennem tiden,” siger Marie Seliger

Tænketanken DEA lavede en sammenlignelig rapport i 2018, hvor de undersøgte, hvad der driver unges uddannelsesvalg. Forestillinger om lav faglighed blandt erhvervsuddannede og fordomme betød, at nogle 9. klasses elever fravalgte en fremtid med en erhvervsuddannelse i bagagen.

“En del af vores undersøgelser indikerer, at erhvervsuddannelserne er ramt af et dårligt omdømme blandt de unge og deres forældre,” siger Anne Fløe, som er seniorkonsulent hos Tænketanken DEA.

Rapporten konkluderer udover ”unges (manglende) viden om erhvervsuddannelserne”, at der også hersker forestillinger om de jobs og det arbejdsmarked uddannelsen leder til, som har indflydelse på de unges valg.

Ideen om den lukkede dør

Omkring 70 procent af de elever, der forlader grundskolen hver sommer, søger om at starte på en gymnasial uddannelse, viser tal fra børne- og undervisningsministeriet. Til sammenligning søger cirka 20 procent om at starte på en erhvervsuddannelse.

Randi Engstrøm Petersen, som er uddannelsesvejleder på en række folkeskoler, fortæller, at mange unge har den opfattelse, at de skal beslutte deres fremtid som 15- eller 16-årige.

”Uanset hvor mange gange jeg siger, at de skal vælge det næste skridt, så overhøre, de det, og tror, de skal vælge, hvordan resten af deres liv skal være. Og det skal de jo ikke vælge i niende eller tiende klasse,” siger uddannelsesvejlederen.

Anne Fløe kan nikke genkendende til samme forestillinger og fortæller, at mange unge tænker, at en erhvervsuddannelse svarer til en lukket dør.

”Desværre tror de unge, at det er et fastlåst valg, man tager. Og så kan det jo være en stor beslutning at tage et valg om at blive blikkenslager som 16-årig,” siger Anne Fløe.

De unges opfattelser bekymrer Jens Kirkegaard, som er uddannelseskonsulent hos 3F.

”Hvis du vælger at blive murer, er det jo ikke nødvendigvis endestationen. Man kan vælge alle mulige veje her i livet med en erhvervsuddannelse. Desuden synes jeg, det er et gæt fra de unges side, hvis de tror, at der er lav løn og dårlige arbejdsvilkår,” siger Jens Kirkegaard.

Det misvisende billede

Når manglen på arbejdskraft i branchen har været stigende, følger lønnen typisk med op ad kurven. Jess Andersen, som er indehaver af byggefirmaet Juhl Andersen ApS i Præstø, har hævet sine ansattes løn flere gange over de seneste år. Han fortæller, at den gennemsnitlige medarbejder får lidt over 200 kroner i timen plus diverse tillæg.

”Vi bor i det, man vil kalde udkants Danmark, hvilket er derfor, vores løn ikke er højere. Jeg ser dog, at tendensen er, at der bliver søgt mod de store byer, hvor lønnen er meget højere,” siger Jess Andersen.

Jens Kirkegaard fra 3F fortæller, at lønningerne i branchen har et utroligt stort spænd. Noget af det hænger sammen med hvilket erhverv du har, men den største faktor er beliggenheden af dit arbejde, samt lønordning.

”Der er nogle, som har en rigtig god indtjening i øjeblikket. Nogle håndværkere får måske kun 150 kroner i timen, mens andre arbejder på akkord og får langt over 400 kroner i timen,” siger Jens Kirkegaard.

Uddannelsesvejlederen Randi Engstrøm Petersen oplever, at forestillingen om lave lønninger blandt erhvervsuddannede spiller en rolle, når de unge skal vælge det næste skridt efter grundskolen.

”Der er en del, som tænker på pengene, når de taler om fremtiden. De har den ide, at hvis de skal tjene mange penge, så bliver de nødt til at være advokater, læger eller ingeniører,” siger Randi Engstrøm Petersen.

Mere et tilvalg end fravalg

Seniorkonsulenten Anne Fløe oplever udover den forkerte opfattelse, at mange unge ser valget af gymnasiet som en udskydelse af valget.

”Det kan være et voksent liv, man træder ind i. Man går selvfølgelig på et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men efter det skal man ud på et almindeligt arbejdsmarked. Og dine kollegaer er ofte meget ældre og lever ikke et ungdomsliv længere,” siger Anne Fløe.

Randi Engstrøm Petersen peger ligeså på, at det ikke kun er de eksisterende myter, som skyldes unges fravalg af erhvervsuddannelserne.

”Mange af dem tænker, okay, jeg får lige tre år mere, hvor jeg kan finde ud af hvem jeg er, og hvad jeg har lyst til,” siger Randi Engstrøm Petersen.

Seniorkonsulenten fortæller afsluttende, at det ikke altid kan ses som et fravalg af erhvervsuddannelserne fra de unges side af, men som et tilvalg af gymnasiet og samtidig mere ungdomsliv.

”Vores undersøgelser har nemlig også vist os, at de unge måske i virkeligheden bare fravælger at tage et valg, eller udskyder det,” siger Anne Fløe.